Rumpestavning

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser

Ordkortene printes, klippes ud og lægges i en bunke ca. fem meter fra udgangspunktet. Hvis I er mere end tre deltagere, går I sammen to og to. Skiftevis løber I hen og henter et ordkort fra bunken. Ordet læses op for makkeren. Makkeren stiller sig op på en stol og skriver ordet i luften med rumpen. Eleven med ordkortet kontrollerer, om ordet er ”rumpestavet” rigtigt. Øvelsen fortsætter, indtil alle ordkortene i bunken er brugt.

 

Variationer

Der kan staves med andre kropsdele end rumpen (fx fod, hånd eller hovede).

Øvelsen kan også leges i hold af fire, hvor den, der staver, har ordkortet, og de andre tre gætter ordet. Hvis de ikke gætter ordet med rumpestavning, kan de få lov til at se ordet
skrevet igen i luften, med hånden.

Øvelsen kan også udføres med de mindste elever, hvor der bruges små ord med få stavelser eller blot et enkelt bogstav.

Øvelsen kan også udføres med ord fra en bestemt ordklasse.

Øvelsen kan også udføres med øget fokus på elevernes motorik ved at lade eleverne hinke, hoppe eller løbe baglæns ud og hente ordkortene.

Øvelsen kan også udføres ved at lade eleverne skrive vokaler med hånden og konsonanter med rumpen.

Øvelsen kan også udføres i sprogfagene.