Over, under, rundt om

Kom hurtigt i gang

Beskrivelse

Alle deltagerne stiller sig i en rundkreds. Først får de besked på, at de skal udpege sig en af de andre deltagere, som de skal løbe hen til og hoppe over. Når alle har udtænkt sig en person siges der ”go” og deltagerne udføre øvelsen. Herefter løber deltagerne tilbage på deres egen plads.

Nu skal deltagerne udtænke sig en anden deltager, som de skal løbe hen til og kravle under benene på, når der bliver sagt ”go”. Når dette er gjort, løber alle tilbage til deres egen plads igen.

Nu skal deltagerne udtænke sig endnu en deltager og denne skal de løbe hen til personen og løbe en gang rundt om, når der bliver sagt ”go”, og returnere til egen plads igen.

Den sidste og sværeste udfordring er, at deltagerne nu skal udføre alle tre manøvre i et løb i den rigtige rækkefølge med de personer, man tidligere har brugt. Således skal man først over en anden, under en anden og rundt om en tredje, inden man løber tilbage på egen plads igen.

Dette kan virke ”lidt” kaotisk, men kan godt lykkes!

Variationer

Lav det som en konkurrence, hvor det gælder om at komme først.
Lav det som en koreografi, hvor det gælder om, at gruppen udføre det flot.
Få gruppen til at ramme egen plads på samme tid, alle sammen.