Praktiske idéer til en varieret undervisning med meningsfuld bevægelse

Praktiske idéer til undervisningen

Praktiske idéer til undervisningen

Formålet med kurset er at introducere deltagerne for konkrete didaktiske værktøjer til at målrette bevægelsen i egen undervisning samt at skabe bevidsthed om, hvilke bevægelsestyper og hvilket fagligt indhold i undervisningen, der spiller godt sammen.

 

Deltagerne får viden og inspiration til både faglige øvelser og brain breaks. Med afsæt i forskningsmæssige argumenter for at lave bevægelse i løbet af hele skoledagen introduceres kursisterne for en kategorisering af brain breaks, der giver indsigt i, hvordan bevægelse kan bidrage og bruges til forskellige formål og have forskellige effekter. Derudover introduceres Bevægelsesblomsten, et didaktisk værktøj, der har til formål at nuancere bevægelsesbegrebet og give indsigt i, hvordan bevægelsen kan bidrage til at arbejde med de forskellige faglige indholdsområder og arbejdsmetoder i fagene. Det tydeliggøres, hvordan det faglige element i undervisningen kan være afsættet for valg af bevægelsestype.

På kurset får du

  • Inspiration til faglige bevægelsesaktiviteter og brain breaks
  • Kategorisering af brain breaks ud fra formål
  • Didaktisk værktøj til at lave meningsfuld bevægelse integreret i undervisningen
  • Afprøvning af aktiviteter og øvelser
  • Refleksioner over dine muligheder for og idéer til bevægelse i din egen undervisning
  • Adgang til stor aktivitetsdatabase med flere faglige bevægelsesaktiviteter og brain breaks.

 

Kurset er til dig, der enten gerne vil godt i gang med bevægelse i undervisningen, trænger til et brush up eller ønsker at gøre din bevægelse mere meningsfuld og målrettet. Du får både praktiske idéer med hjem, som er lige til at gå i gang med hjemme hos dine elever, såvel som viden om, hvor du kan finde flere aktiviteter til din undervisning.

Kurset vil være af både have teoretisk og praktisk karakter. Når kurset finder sted i Dansk Skoleidræts egne lokaler, afholdes det med fuld forplejning i løbet af dagen.