Dansk Skoleidræt i Folketinget: Bevægelse skal leve efter frisættelse

I regeringens kvalitetsprogram for folkeskolen lægges der op til, at man afskaffer lovkravet om 45 minutters bevægelse. Lovkravet har på en del skoler føltes som en byrde, der blev vedtaget fra Christiansborg, hvor man stod med et alt for detailstyret element i forhold til virkeligheden.

Det er Dansk Skoleidræt opmærksom på og anerkender. Bevægelse skal ikke føles som minuttyranni. Det skal være et didaktisk redskab, der skaber variation og motivation i undervisning for at fremme elevernes læring og trivsel. Men for at bevægelse i skolen ikke skal ryge ud med badevandet i frisættelsens navn, er det vigtigt, at det på anden vis har politisk fokus, så afskaffelsen af lovkravet ikke fører til mindre bevægelse. Det skal tværtimod føre til mere af slagsen, da skoleledelserne og det pædagogiske personale gerne skulle opleve mere ejerskab og frirum til at arbejde med bevægelse som en del af undervisningen. Det kræver dog, at der fortsat er fokus på området, og skolerne prioriterer det.

Det gjorde Dansk Skoleidræt opmærksom på, da organisationen torsdag den 29. februar havde foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg – og kort drøftelse med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye om fremtidens hegnspæle for bevægelse i skolens fag såvel som ambitioner for idrætsundervisning skolen.

Dansk Skoleidræt og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i dialog om bevægelse i skolen fremover.

Lydhøre politikere
Det står tydeligt efter foretrædet, at politikerne fortsat ønsker, at skolerne skal prioritere bevægelse. Flere udvalgsmedlemmer spurgte aktivt ind til Dansk Skoleidræts perspektiver, og hvordan organisationens indsatser bedst muligt kan udbredes.

- Det er vigtigt, at vi prioriterer en fortsat bevægelseskultur– også selvom skolerne frisættes. Det var vi glade for at få gjort Børne- og Undervisningsudvalget opmærksom på. Vi blev betrygget i, at man også fra politisk side vil holde fokus på bevægelse i skolen. Der blev taget godt imod vores perspektiver, og vi ser frem til de fortsatte politiske samtaler, om hvordan vi får mere og bedre bevægelse i folkeskolen, siger Finn Kristensen, formand for Dansk Skoleidræt.

Fire konkrete bud
Dansk Skoleidræt fremlagde på foretrædet fire konkrete bud på, hvordan man kan fremme en bevægelseskultur på skolerne, som rimer på frisættelse og lokalt ejerskab.

Buddene er:

• Indfør bevægelsesprincipper og handleplaner på alle skoler
  Principperne sikrer, at bevægelse prioriteres på alle skoler, og at skolebestyrelser har medbestemmelse over, hvilken slags bevægelse man prioriterer, og skolen har bestemme over, hvordan det udføres. Det bliver prioriteret, og der er rammer for det.
  Se Dansk Skoleidræt og Skole og Forældres nye inspirationsprincipper til skolebestyrelserne her
  
  
• Hav bevægelseskoordinatorer på alle skoler
  Principperne skal følges op med, at alle skoler afsætter tid til personale, der kan hjælpe og rådgive kollegerne i anvendelsen af bevægelse og at denne ressourceperson har frie timer til at sætte noget i gang. Det virker, hvis der er sat tid af til det.
  
  
• Hæv ambitioner for idrætsfaget
  Idrætsfaget er vigtigt for skolernes bevægelseskultur og for at prioritere elevfællesskaber. Idræt skal være et læringsfag med nok tid til at bevæge sig, lære at indgå i fællesskaber og udvikle sig. Det må ikke reduceres til et aktivitetsfag. Dansk Skoleidræt mener, at det nuværende vejledende timetal skal fastsættes til et minimumtimetal for alle skoler. Dermed sikres, at alle elever får mulighed for at have idræt én gang om ugen.
  
  
• Afsæt ressourcer til bevægelsesinitiativer
  Dansk Skoleidræt har allerede en masse initiativer og materialer, der er let anvendelige, og som er med til at fremme bevægelsen på landets skoler. Den nuværende bevilling fra Undervisningsministeriet står til at udløbe med udgangen af 2024 - den er man fra Folketingets side nødt til at prioritere ressourcer til at opretholde, så organisationens store arbejde med at sikre bevægelse for alle landets skoleelever ikke går tabt.

Se også debatindlæg 28. februar på Altinget.dk, hvor Dansk Skoleidræts generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt giver perspektiver på bevægelse i en frisat skole.