Debatindlæg: Vær varsom med 45 minutters bevægelse i skolen

Debatindlæg af Dansk Skoleidræts formand Finn Kristensen i Skolemonitor, 29. juni 2021:

I den verserende debat om folkeskolereformen bliver også bevægelseselementet nævnt af politikere, KL og skoleorganisationer. I den sammenhæng bemærker Dansk Skoleidræt, at alle synes enige om, at idræt og bevægelse i skolen er godt, men lovkravet om 45 minutters daglig bevægelse beskrives som ”detailstyring og en hæmmende faktor for de gode intentioner”. Her kunne det være rart med et oplæg på, hvordan Skolelederforeningen og andre gode kræfter tænker i løsninger for at få implementeringen af bevægelse i skolen til at lykkes.

Det bekymrer ærlig talt Dansk Skoleidræt, at lovkravet synes under pres. Ændres lovgivningen uden alternative obligatoriske pejlemærker og fælles ambitioner, ser vi en risiko for, at bevægelse i skolen ikke får samme prioritet, og at de veldokumenterede effekter omkring læring, trivsel, sundhed og bevægelsesglæde dermed udebliver. Lige nu er der fortsat mange skoler, der ikke anerkender og dermed prioriterer bevægelsen på trods af lovkravet. Vi frygter, at man her vil bortprioritere emnet fuldstændig uden en fælles ramme.

Bevægelse skal gøres til en naturlig del af skolen og undervisningen – og vi ved, at der er et stort uforløst potentiale på mange skoler. Vi ved også, at de skoler, hvor det lykkes, er de, hvor både skolebestyrelse, skoleledere og lærere har tænkt bevægelse ind som et helt fundamentalt element i elevernes skoledag. Dansk Skoleidræt er i tæt dialog med alle skolesystemets aktører og med forligskredsen på Christiansborg omkring folkeskolereformen. Vi møder så bred opbakning til arbejdet med den vigtige sag, at vi bestemt tror på, at idræt og bevægelse fortsat skal have en fremtrædende plads i fremtidens skole.

Dansk Skoleidræts forslag til nye pejlemærker
Dansk Skoleidræt anerkender kritikken af, at lovkravet om 45 minutters daglig bevægelse kan synes rigidt, og vi har da også behov for at understrege, at fokus på kvaliteten i indsatsen omkring idræt og bevægelse i skolen altid skal komme før talen om omfang og minuttal.

Omvendt ved vi fra implementeringsforskningen, at betydningen af fælles politiske mål er stor. Og politisk prioritering på både nationalt og kommunalt niveau har vist sig at være afgørende for, at skoler og skolernes medarbejdere fastholder interessen og opbakningen til bevægelsesindsatsen. Derfor frygter Dansk Skoleidræt at et signal om at tillade, at kommuner og skoler kan fravige kravet om 45 minutters daglig bevægelse vil påvirke implementeringen negativt - såfremt der ikke opstilles alternative lovbegrundede strukturelementer.

Det er en stor opgave at afløse det mangeårige lovkrav med et nyt og lige så tydeligt pejlemærke, men på baggrund af den tiltagende kritik tillader vi os at opstille Dansk Skoleidræts bud:

• Dansk Skoleidræt mener, at alle skoler skal have en handleplan for idræt, bevægelse og motion i skoledagen. Handleplanen skal være et obligatorisk element i kvalitetssamtalerne med de kommunale skoleforvaltninger og vil endvidere være et vigtigt redskab for skolebestyrelsernes tilsyn.
• Ved kvalitetssamtalerne kan der eksempelvis sættes fokus på, om personalet føler sig kompetent til at varetage en fagfaglig undervisning med idræt og bevægelse. Om eleverne oplever en varieret og motiverende skoledag med idræt og bevægelse. Og om skolerne har etableret åben skole-samarbejder med det lokale foreningsliv omkring en bevægelsesdagsorden.
• Hernæst opfordrer Dansk Skoleidræt til på kommunalt niveau, at de lokale byråd udarbejder en politik for børne- og ungeområdet omkring idræt og bevægelse i skolen såvel som i førskole-indsatsen i daginstitutionerne.
• Slutteligt er det vigtigt at se på et lovkrav om, at bevægelse som pædagogisk/didaktisk redskab skal indgå som obligatorisk element i læreruddannelsen - dvs. både teoretisk og praktisk på linje med almen didaktik, pædagogisk teori mv. Ved at gøre bevægelsen til en naturlig del af alle læreres værktøjskasse kan bevægelseskulturen i skolen skabes på sigt.

Struktur skaber kultur
Først når disse initiativer kommer på skinner, kan vi begynde at snakke om at bortskaffe lovkravet om 45 minutters bevægelse. Der er brug for denne fælles implementeringsramme. Struktur skaber kultur. Hvis vi som samfund ønsker at skabe en stærk og bæredygtig kultur, hvor idræt og bevægelse i skolen fremstår som et naturligt og meningsfuldt element, må der være tydelige strukturelle mål, som vi i fællesskab arbejder efter.

Her er lovkravet om 45 minutters daglig motion og bevægelse lige nu et afgørende vigtigt strukturelt element. Først når kulturen er skabt, kan de strukturelle elementer være overflødige – men der er vi som samfund ikke endnu.  

Dansk Skoleidræt har udarbejdet et policy paper ”Holdninger og anbefalinger omkring lovgrundlaget for idræt og bevægelse i skolen”, hvori pointer i ovenstående debatindlæg uddybes.