Er du vores nye kollega i GÅBUS?

Dansk Skoleidræt søger en projektleder til Gåbus – et projekt der arbejder med aktiv og sikker skoletransport.

19. marts 2018

Dansk Skoleidræt søger en projektleder til Gåbus – et projekt der arbejder med aktiv og sikker skoletransport. 
Gåbus er en del af projektprogrammet Sunde Børn Bevæger Skolen - et samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Skoleidræt om mere idræt og bevægelse for børn og unge. 

Arbejdsopgaver:

  • Rekruttering og fastholdelse af projektskoler
  • Udvikling og afrapportering
  • Implementering af adfærdspåvirkende indsatser
  • Samarbejde med skoler og kommuner
  • Kursusaktivitet
  • Generel drift af projektet

Faglige kompetencer:

  • Erfaring med projektledelse
  • Erfaring fra arbejde med kampagner og adfærdspåvirkning
  • Kendskab til skolens virkelighed og hverdag
  • Kommunal indsigt
  • Viden om/ interesse for trafiksikkerhed og aktiv transport
  • Gode formidlingsevner - skriftligt som mundtligt

Vi tilbyder:

  • At arbejde med børn, idræt og bevægelse i en organisation i stadig udvikling
  • En fuldtids projektansættelse til d. 31. dec. 2019 med mulighed for forlængelse
  • Engagerede, glade og kompetente kolleger, som godt kan lide hinanden
  • En arbejdsplads tæt på skov og vand med udsigt over Storebælt

Som en del af det øvrige Gåbus-team forestiller vi os en engageret og nærværende person, der kan indgå i et dynamisk samarbejde om en god sag. Du er god til at sparre ud fra et fælles mål og ser samarbejde som en drivende kraft. Du kan indgå i kreative og idéudviklende processer og er også indforstået med, at driftsopgaver, handleplaner og budgetter er en del af opgaveporteføljen.

Arbejdspladsen er Dansk Skoleidræts sekretariat i Nyborg med start hurtigst muligt.   

I tilfælde af spørgsmål – kontakt sekretariatsleder i Dansk Skoleidræt Rikke Lindskov Simonsen på RLS@skoleidraet.dk eller tlf. 3049 6836. 

Ansøgning sendes til ovennævnte senest d. 9. april kl. 12.00 med forventet ansættelsessamtaler i starten af uge 16

Læs mere om Gåbus på www.gåbus.dk