Folkemødet: Spændende debat om bevægelse i skolen

Hvordan skabes der kvalitet i skolernes arbejde med bevægelse? Det var omdrejningspunktet, da repræsentanter fra eleverne, lærerne, skolelederne og folketingspolitikerne satte hinanden stævne ved Dansk Skoleidræts debat på Folkemødet.

16. juni 2018

”Idræt og bevægelse i skolen – tid til at hæve barren.” Det var titlen, da Dansk Skoleidræt holdt debat på Folkemødet med et panel bestående af Sarah Gruzow Bærentsen, Danske Skoleelever, Nils Vilsbøl, Skolelederne, Niels Lynnerup fra Danmarks Lærerforening samt MF Julie Skovsby, familieordfører fra Socialdemokraterne.


Førstnævnte lagde vægt på, at bevægelsesindsatsen på skolerne skal simplificeres, så den bliver nemmere at gå til for skolerne – og så skal eleverne stå for mange af aktiviteterne.


- Eleverne vil meget gerne bevægelsen, så det er bare at komme i gang. For mig at se er bevægelse i undervisningen essentielt for, at vi kan få det maksimale ud af den. At vi har elever der er i skole fra kl. 8 til 15, som ikke sidder ned i fire timer i træk. Bevægelse i undervisningen skal desuden understøttes af den åbne skole, så man får mulighed for at trække fx den lokale fodboldklub ind, når man har idræt, sagde Sarah Bærentsen.


MF Julie Skovsby glædede sig over, at der er lavet en skolereform, som giver vide rammer for at variere undervisningen.


- Bevægelse øger indlæringen, og det er sundt for både den fysiske og mentale sundhed. Der er forskel på, hvor godt bevægelsen fungerer ude på skolerne, og der er det vigtigt at sige, at bevægelsen ikke bare skal udfylde nogle huller i skemaet. Det skal være en integreret del og bruges aktivt. Derfor skal der også være både gode fysiske rammer og ressourcer til at sikre kvaliteten ude på skolerne. Det kræver bevægelse bliver højere prioriteret i nogle kommuner, plus at de økonomiske rammer om folkeskolen er i orden. Det ansvar tager vi også på Christiansborg, og vi diskuterer det løbende i undervisningsudvalget, sagde Julie Skovsby.


Sæt ord på bevægelsen

Niels Lynnerup fra Danmarks Lærerforening og Nils Vilsbøl fra Skolelederforeningen lagde begge vægt på, at man skal sætte ord på, hvad man lokalt vil med motion og bevægelse:


- Skal bevægelsen understøtte undervisningen i fagene, skal den bruges som brainbreaks, når man trænger til at røre sig, eller går vi efter det sundhedsfaglige perspektiv, hvor det handler om at få pulsen op ved fx det morgenløb, nogle skoler har indført. Uanset hvad - hvis det skal give mening, skal det forberedes - ligesom al anden undervisning, sagde Niels Lynnerup.


- Det er vigtigt, om vi taler motion, rekreation, bevægelse i fagene eller decideret læringsfag. Jeg mener, vi er kommet langt i forhold til de 45 minutters daglig bevægelse både med hensyn til motion, rekreation og inddragelse af bevægelse i de andre fag. Men skal vi hæve barren, skal vi skrue op for idræt som læringsfag. Der er sket noget i udskolingen, efter at idræt er blevet prøvefag, men vi skal også videre i de mindre klasser og på mellemtrinnet. Der skal lærere og pædagoger tage styringen og give faget en stærkere læringsprofil, og det betyder sikkert også, at faget skal prioriteres efteruddannelsesmæssigt, sagde Nils Vilsbøl, der selv er tidligere lærer og skoleleder og nu arbejder som konsulent i Skolelederforeningen.

 

En 7. klasse fra Kongeskærskolen i Allinge satte i løbet af debatten paneldeltagerne i bevægelse med en rask tyskleg med løb efter de rette bogstaver i tyske ord. Og senere fik publikum rig lejlighed til at få svar på spørgsmål til paneldeltagerne, ligesom også Dansk Skoleidræts følgere på Facebook stillede spørgsmål undervejs, da debatten her blev sendt live.


Dansk Skoleidræts formand, Finn Kristensen, gav slutteligt sit perspektiv på debatten:


- Noget af det, der står tilbage, er, at vi alle har et ansvar. Vi kan se, at ildsjælene – lærerne og pædagogerne – står med ansvaret ude på skolerne. Det er rigtig godt med ildsjæle, men problemet er, at de kan risikere at brænde ud. Derfor er opfordringen herfra, at skoleledelserne, politikerne, kommuner og skolebestyrelser tager større ansvar. Og ja, vi skal også involvere eleverne – ikke mindst i overbygningen når vi taler planlægning af aktiviteter, for det ved vi virker. Jeg er dog fortrøstningsfuld ift., at med alle gode kræfter i spil, skal vi nok få løst opgaven, sagde Finn Kristensen.


Se eller gense hele debatten i videoen herunder.