Bevægelse i SFO

Inspiration til pædagoger i SFO

Hvordan skaber vi leg, bevægelsesglæde og fællesskaber i SFO’en

På denne side finder du konkret inspiration og svar på de spørgsmål, der kan fylde, når man vil skabe mere bevægelse i en SFO. Der findes ikke én rigtig måde at arbejde med bevægelse i SFO og fritidshjem på. Rammer, børnegrupper og hverdage ser forskellige ud fra sted til sted.
Spørgsmålene og forslagene her er tænkt som inspiration til refleksion og handling i jeres egen praksis. Nogle greb vil måske give mening med det samme. Andre kræver justeringer, så de passer til jeres hverdag.
Det vigtigste er ikke at gøre det hele på én gang. Små ændringer i organisering, aktiviteter og voksenrolle kan gøre en stor forskel for børns mulighed for at deltage i bevægelse og fællesskab.
Bevægelse bliver stærkest, når den tænkes ind som en naturlig del af hverdagen – sammen.

Deltagelsesmuligheder

Hvordan får vi flere børn med i fællesskabet?

Læs mere

Faciliteter, rum og rammer

Hvordan skaber vi bevægelse med de rammer, vi har?

Læs mere

Struktur og organisering

Hvordan får vi struktur uden at tage friheden fra børnene?

Læs mere

Overgange

Hvordan skaber vi trygge overgange mellem skole og SFO, der har fokus på fællesskaberne?

Læs mere

Bevægelsesaktiviteter

Hvad gør vi, når børnene vælger det samme hver dag? Og hvilke lege er gode at lege?

Se mere

Gode fortællinger

Læs historien om Alma, der ellers altid holder sig ved tegnebordet men med en enkel justering i rammerne blev den sidste, der forlod hallen.

Læs mere

Deltagelsesmuligheder

Åbn flere indgange til fællesskabet

Her finder du helt konkrete råd til, hvordan du kan rammesætte aktiviteter, der giver flere deltagelsesmuligheder for børnene i SFO’en.

Før musen over boksen for at læse mere.

Deltagelsesmuligheder

Deltagelse sker ikke af sig selv. Små greb kan hjælpe flere børn ind i fællesskabet – også dem, der står på kanten af det.

Tilbage til toppen

Hvordan får vi flere børn med i bevægelsesaktiviteterne?

Nogle børn opsøger selv aktiviteter. Andre har brug for hjælp til at finde ind i fællesskabet.

Overvej at:

Være en aktiv del af legen som pædagog.
Invitere børn ind i legen fremfor at vente på, at de selv kommer.
Skabe lige deltagelsesmuligheder, nogle børn har brug for særlige hensyn for at kunne deltage.
Skabe genkendelighed så børnene ved hvor, hvornår og hvilke aktiviteter der er i SFO’en.
Gøre reglerne tydelige og enkle.
Skabe et univers, som børnene kan se sig selv i eventuelt med udgangspunkt i en fortælling, fx Piraterne kommer ved klatrestativet , luftheltene ved gyngestativet eller dyr i junglen på klatrestativet.
Udfordre børnefællesskaberne gennem SKAL-aktiviteter med fokus på inkluderende aktiviteter, hvor børnene får mulighed for at danne nye relationer.
Tilbyde alternative roller, så et barn kan få en mere observerende eller hjælpende rolle i starten.

Det handler ikke om at få alle med på samme måde. Det handler om at åbne flere indgange til fællesskabet.

Hvad gør vi med de børn, der altid vælger den samme aktivitet?

Det er helt almindeligt, at børn søger mod det, de kender og føler sig trygge ved. Men hvis nogle børn altid vælger det samme, kan de gå glip af nye fællesskaber og bevægelsesoplevelser.

Introducere nye aktiviteter i små bidder, så børnene kan prøve noget nyt uden at forlade det trygge helt.
Lave korte fællesaktiviteter, hvor alle deltager i starten, før den frie leg går i gang.
Indføre en “skal”-aktivitet indimellem, hvor børnene fx som minimum skal komme ned i hallen og se, hvad der foregår.
Målrettet invitere de børn, man ved, ikke går med af sig selv.
Skabe bro mellem aktiviteter, fx ved at tage elementer fra en aktivitet, børnene allerede kan lide.

Det handler ikke om at tvinge børn væk fra det, de kan lide. Det handler om at åbne flere døre til leg og fællesskab.

Hvordan hjælper vi børn, der står og kigger – men ikke tør være med?

Nogle børn har brug for en “blød indgang”, hvor de får lov at se aktiviteten an, før de tør deltage.

Overvej at:

Give barnet en rolle (dommer, hjælper, pointtæller).
Tillade, at barnet observerer først (perifer deltagelse)
Gå fysisk med barnet ind i aktiviteten.
Gentag den samme aktivitet flere dage i træk, så den bliver genkendelig.

Deltagelse er ikke alt eller intet. Det handler ikke om at presse børn ind i legen. Det handler om at invitere dem ind.

Hvordan undgår vi, at de samme børn fylder i boldspil hver dag?

Boldspil kan hurtigt blive domineret af de børn, der allerede er dygtige eller meget optagede af spillet. Det kan gøre det sværere for andre børn at finde en plads i legen.

Overvej at:

Undlade de færdige spil indimellem og i stedet lave mere åbne boldlege for at øge deltagelsesmulighederne. En åben boldleg er en boldleg, hvor regler og roller kan justeres undervejs, så flere børn kan være med.
Prioritere variationer af de kendte spil, fx mammutbold i stedet for fodbold eller mudderstik i stedet for stikbold.
Justere reglerne, så flere roller bliver vigtige i spillet.
Dele børnene op i mindre hold eller flere baner.
Introducere lege, hvor samarbejde og bevægelse fylder mere end resultatet.

Det handler ikke om at fjerne boldspillene. Det handler om at skabe flere måder at være med på.

Hvad gør vi, når fælleslege ikke “tænder” hele gruppen?

Ikke alle børn motiveres af den samme leg. Når en aktivitet ikke rigtig fanger gruppen, kan det være et tegn på, at nogle børn mangler en vej ind i legen.

Overvej at:

Bruge aktivitetshjulet eller tilpasningshjulet til at justere regler, roller eller baner.
Inddrage børnene undervejs og lade dem komme med idéer til ændringer i legen.
Variere udbuddet af lege, fx mellem fangelege, boldlege og kamplege.
Justere intensiteten i legen, så både stille og meget aktive børn kan finde en plads.
Prøve en ny variation af legen fremfor at opgive den helt.

Det handler ikke om at finde den perfekte leg. Det handler om at tilpasser legen, så flere børn får lyst til at være med.

faciliteter, rum og rammer

Brug rammerne aktivt

Her finder I greb til at udnytte pladsen bedre – inde og ude.

Før musen over boksen for at læse mere.

Faciliteter, rum og rammer

Bevægelse kræver ikke en hal. Det kræver bevidste valg. Små lokaler, delte arealer og skiftende vejr er vilkår mange steder – men med tydelig organisering kan de samme rammer blive en mulighed fremfor en begrænsning.

Tilbage til toppen

Hvordan løser man det når man ikke har adgang til en hal?

Mangel på hal behøver ikke betyde mangel på bevægelse. Det kræver bare en anden tænkning. Se mulighederne i jeres faciliteter, materialer og omgivelser.

Prøv fx:

Lav korte bevægelsesforløb på 10-15 minutter i klasselokalet eller dans “Just Dance”.
Brug gangarealer til stafetter, balancebaner eller reaktionslege.
Udnyt aulaen, kælderen, gange, m.v. til indendørs parkourbane, balancebaner eller reaktionslege. Lad fx børnene tegne en omkreds af deres hænder og fødder og sæt dem op på vægge og gulve, som børnene skal følge. Der kan også anvendes flere forskellige stykker farvet papir, hvor rød signalerer tre hop, gul at der skal skiftes retning, osv.
Lav “bevægelsesstationer” i mindre grupper fremfor én stor fællesaktivitet. Man kan godt lave samme leg men i flere hold, flere kredse, flere rækker, osv., så flere børn er aktive.
Arbejd med lege, der ikke kræver fart og plads, men timing, samarbejde eller reaktion. Fx sten-saks-papir, konge og spion, moderleg, m.m.
Brug skolegården systematisk – også selvom den deles med andre.
Skab forskellige rum i skolegården med maling (holder længere) eller kridt.

Det afgørende er ikke kvadratmeter – men tydelig rammesætning.

Hvordan udnytter vi små lokaler uden at det bliver kaotisk?

Små rum kræver struktur. Uden struktur opstår støj og konflikter.

Overvej at:

Dele børnene op i mindre hold.
Arbejde med faste zoner: rolig zone, bevægelseszone, kreativ zone.
Sætte tydelige tidsrammer: 20 minutter – så skift. Brug evt. en timetimer eller et æggeur for at skabe tydelig omkring tidsrammen, hvilket kan være med til at børnene kan holde fokus længere, fordi de ved, at om lidt sker der et skift. Timetimeren er også med til at skabe forudsigelighed for børnene.
Indføre tydelig start og afslutning på aktiviteten.
Bruge roller (tidtager, hjælper, igangsætter), så flere er aktive og der skabes plads til alle og til at se tingene an inden deltagelse (plads til perifer deltagelse er vigtig for usikre børn).

Små lokaler fungerer bedst, når forventningerne er klare.

Hvordan skaber vi bevægelse uden at forstyrre dem, der har brug for ro?

Nogle børn har brug for at brænde energi af, mens andre har brug for ro. Her er nogle idéer til at give plads til begge dele i SFO’en.

Prøv fx:

At tage udgangspunkt i en stille leg fx pistolleg med variationer hvor der løbes en omgang rundt om kredsen eller laves en fysisk øvelse fx fem englehop hvorefter man er med igen.
Lav arousalregulerende aktiviteter for at stimulere muskel-led-sansen. Find inspiration til arousalregulerende aktiviteter her.
Lav åndedrætsaktiviteter for at komme fra den mere aktive del af nervesystemet over i den rolige del af nervesystemet. Find inspiration til åndedrætsaktiviteter her.
Anvend aktivitetshjulet til at tilpasse aktiviteterne til alle.
Hav stilleområder, hvor der kan hviles, tegnes m.m. Et puderum kan eventuelt opdeles i tid ved en timetimer, så det både kan være stillerum for nogen og efterfølgende være pudekamp for andre.
Prioritér udeaktiviteter – fx gemme 15.
Giv plads til bevægelse indendørs gennem nudging fx muligheden for at udnytte gange til løbebaner eller forhindringsbaner, som børn selv laver med tilgængelige redskaber fx sjippetove, klodser, stole m.m.

Hvad kan vi lave udenfor om vinteren – uden at alle fryser eller brokker sig?

Kulde er sjældent det største problem. Manglende struktur er.

Prøv fx:

Korte, intense lege fremfor lange forløb.
Kendte fælleslege med høj puls.
Postløb med bevægelsesopgaver.
Sne- eller naturudfordringer, hvis vejret tillader det, fx bygge en snemand.
Fast “vinteraktivitet”, som gentages flere uger i træk.
Sørg for skiftetøj i garderoben og gerne noget ekstra. Praktik kan være den største barriere.

Hav ekstra vanter og overtræk klar. Praktik kan være den største barriere.

struktur og organisering

Skab struktur, der inviterer til deltagelse

Nedenstående eksempler er inspiration til jeres SFO. De er hentet fra SFO’er, der har succes med de strukturer og tiltag, som gør at pædagogerne kan fokusere deres tid og kompetencer på meningsfuldt samvær med børnene.

Før musen over boksen for at læse mere.

Struktur og organisering

Struktur opstår sjældent af sig selv. Den skal prioriteres. Samtidig skal fritiden opleves som fri. Det kræver tydelige rammer, uden at det bliver rigidt.
Her finder I inspiration til planlægning, overgange og strukturer, der giver flere børn mulighed for at deltage.

Tilbage til toppen

Hvordan skaber vi struktur uden at tage børnenes fri tid fra dem?

Fritid handler om valgfrihed. Samtidig kan for mange valg gøre det svært for nogle børn at finde ind i fællesskabet.

Overvej at:

Give børnene 2–3 tydelige valgmuligheder.
Præsentere aktiviteterne på en tavle.
Have faste tidspunkter for fælles aktiviteter.
Skifte mellem fri leg og planlagte aktiviteter.
Gentage aktiviteter over flere dage.
Frihed fungerer ofte bedst inden for tydelige rammer.

Hvordan hjælper vi børnene med at få overblikket?

Skab genkendelighed så børnene ved hvor, med hvem, hvornår, og hvilke aktiviteter der er i SFO’en.

Strukturtavlen og piktogrammer er essentiel i SFO’en for at børnene visuelt kan danne sig et overblik over SFO’ens aktiviteter
0-1. kl. skal have et mere simpelt overblik, og måske kun for den kommende dag.
2-3. kl. kan rumme flere oplysninger, og måske også nogle særlige aktiviteter de kan glæde sig til i den kommende måned.
Husk at dele aktivitetsplanen med forældrene, så de også kan hjælpe med at huske børnene hvad der kommer til at ske i SFO’en.

Hvordan håndterer vi, at børn bliver hentet midt i aktiviteter?

Det er en præmis at børn forlader SFO’en i løbet af dagen, men det kan være svært at fastholde engagementet i en aktivitet, når legen forstyrres af, at børn går ud af den, fordi de bliver hentet.

Overvej at:

Planlæg de aktiviteter der kræver at børnene forbliver i aktiviteten, til at være i starten af SFO dagen.
Vælg aktiviteter hvor det er nemmere at gå ud og ind af aktiviteten i de tidsrum hvor mange børn bliver hentet. Det kunne f.eks. være Kreativ Stopdans eller Mudderstik.
Melde et fast afhentningstidspunkt ud til forældrene på visse dage. Argumenter med, at det er I prioriterer at etablere inkluderende aktiviteter frem til kl. xx gennem forskellige aktiviteter og fælles lege på enten på årgangene, på tværs af årgangene eller i det store fællesskab.

Hvordan arbejder vi med bevægelse ind i overgangen fra skole til SFO?

Overgangen fra skole til SFO kan være urolig for nogle børn. Bevægelse kan hjælpe med at samle gruppen og skabe en god start.

Overvej at:

Møde børnene ude i klasserne, hvor de hører dagens SFO program og laver en kort leg inden de går over i SFO’en.
Starte eftermiddagen med en fællesleg, eventuelt opdelt i årgange.
Have en fast “ugens aktivitet” som børnene kan gå til i SFO’en
Have klargjort en bevægelsesaktivitet i SFO’en eller udenfor allerede inden børnene kommer, så de nemt kan gå i gang.
Vælge lege, som alle hurtigt kan være med i, f.eks. nogle af fangelegene Hajfange, Vinter-Sommer eller Zombie

Hvordan arbejder vi med bevægelse, når vi mangler personale?

Sygdom eller andre årsager til fravær i personalet, kan gøre det svært at lave bevægelsesaktiviteter. Sørg for at have en tydelig rolleafklaring i blandt personalet, og prøv at skabe rammerne for leg og bevægelse.

Minimer brugen af ressourcer på praktiske opgaver og hjemsendere, sørg for at der maksimalt er én på den rolle, så resten af personalet kan have sit fokus på aktiviteter for børnene.
Sæt rammerne for leg og bevægelse, og find materialer, start musikken og hjælp børnene i gang. Så kan du trække dig fra aktiviteten hvis der er behov for der andre steder.
Observer, sørg for at have overblikket og vær tilgængelig så du kan hjælpe de børn ind i legen som har brug for hjælp.
Gå med i legen og vær nærværende. Når du ved at I har fordelt rollerne i blandt personalet, og at det er netop din rolle og være i legen med børnene.

Overgange er et godt sted at starte

Overgangene fra morgen-SFO til skole eller fra skole til eftermiddags-SFO er et skift, der kan være svært for mange børn, fordi der er stor forskel på rammer og forventninger i de to arenaer. I disse situationer stilles der øgede krav til pædagogisk opmærksomhed og støtte.

Før musen over boksen for at læse mere.

Overgange

Overgangene kan være vanskelige for mange børn og er derfor et centralt punkt i arbejdet med leg, bevægelse og fællesskaber i SFO.

Tilbage til toppen

Hvorfor er overgange vigtige?

Skiftet fra skole til SFO er en overgang mellem meget forskellige rammer og forventninger. Det kan være krævende for nogle børn. Det stiller øgede krav til pædagogisk opmærksomhed og støtte.

Hvordan skaber vi god overgang fra skole til SFO?

Overgange er et centralt strukturpunkt i skoledagen for mange børn. Skiftet mellem de helt faste rammer og over i SFO kræver pædagogisk guidning.

For at skabe en god overgang, kan I overveje følgende:

Giv information om dagens program og husk at gøre det visuelt for børnene hvad der skal ske.
Lav en fælles samling, enten i klasser, på årgange eller samlet, så I har en fornemmelse af børnene, inden I starter dagen.
Hjælp børnene ind i leg og relationer, fx gennem voksenstyrede aktiviteter eller tydelige legeområder eller legegrupper
Minimer praktisk bøvl, fx individuel Aula-tjek-ind, og lav en rutine for det, så det ikke er noget, I eller børnene skal bruge meget tid på.
Husk de børn, der kan have brug for en rolig pause. Har i et sted hvor man kan trække sig, læse en bog, spise sin madpakke eller høre rolig musik?

inspiration til bevægelsesaktiviteter i sfo

Hvad skal vi lege?

For nogle børn er skolen og SFO’en de primære steder, hvor de møder organiseret
bevægelse, da deres hverdag ellers rummer mere stillesiddende tid. Det stiller særlige
krav til, hvordan bevægelse tænkes ind i SFO’ens praksis. Derfor er det vigtigt at have
bevægelse for øje i alle dele af børnenes dag – også i de mere frie og legende rammer i
SFO’en.
Netop derfor er det afgørende at arbejde med inkluderende og rummelige bevægelsesfællesskaber, som vækker børnenes nysgerrighed, lyst og mod til at udforske verden med kroppen som redskab.

Bevægelsesaktiviteter

Det behøver ikke være nyt for at virke. Genkendelighed, gentagelse og tydelig ramme skaber tryghed og deltagelse.
Her finder I aktiviteter, der kan tilpasses hverdagen – også når tiden og ressourcerne er begrænsede.

Tilbage til toppen

Hvad er der galt med stikbold?

Stikbold kan være en ganske fin aktivitet, men den kan også være ekskluderende for de børn, som ikke er boldstærke, da de ofte ender med at sidde stille og vente på at være med igen.

Vores anbefaling er at justere på de gamle favoritter, så de bliver mere inkluderende og muliggør flere forskellige roller i og omkring legen. Fx legen mudderstik, som er er variation af stikbold.

Kræver det altid voksenstyring at lave bevægelsesaktiviteter?

Ikke nødvendigvis. Men for nogle børn er en tydelig voksenstyret ramme og tilstedeværelse en tryg indgang til legen. En engageret pædagog skaber motivation og lyst til deltagelse.

Hvordan fanger jeg børnenes interesser i legene?

Vær nysgerrig på børnenes interesser og universer. Det motiverer børnene, når legene taler ind i de universer, de kender, fx gaming, heste, osv. Juster nogle af jeres kendte lege og brug navne, temaer, roller fra børnenes universer, fx ind i en fangeleg.

Jeg er fysisk begrænset ift. at lave bevægelse med børnene. Hvad gør jeg?

Tag nogle af de lege og aktiviteter, der er nemme at sætte i gang og ikke kræver de store forudsætninger eller forberedelse. Der findes nemme lege, såsom græsset gror, hop og leg med sjippetove eller syvstjerne, som er gode lege, der er selvkørende, når børnene kender dem.

Hvis du sætter rammen og gør legen klar og sætter børnene i gang med god energi, kræver det ikke nødvendigvis din egen deltagelse.

Inspiration til bevægelse i SFO’en

9670

Motorikdug – Mission motorik

989,00 kr.

10319

FritterSport Bevægelseskatalog

169,00 kr.

9946

Motorikpakke

2.499,00 kr.

9943

Motorikposen

849,00 kr.

4930

Bevægelse sammen ud i livet – Pakke med aktivitetskort og hæfte

299,00 kr.

9945

Pakke med motorikplakater og refleksionskort

399,00 kr.

9651

Mini-motorik aktivitetskort

279,00 kr.

Læs mere her

Projektleder sidder med børn og spørger ind til deres tegninger

Vi vil skabe en SFO, man ikke vil hjem fra

Nu ruller det: Børn i bevægelse er skudt i gang

Nyt initiativ skal styrke bevægelse i SFO’er

Gode fifs og anbefalinger til en SFO, man ikke vil hjem fra?

Gode fortællinger fra SFO-praksis

Læs historien om Alma, der ellers altid holder sig ved tegnebordet men med en enkel justering i rammerne blev den sidste, der forlod hallen.

Læs historien

Inspiration til leg, bevægelsesglæde og fællesskaber

Find masser af gode råd og konkrete fifs til at arbejde med bevægelse i SFO’en.

Find det her

Hvad er “Børn i bevægelse i SFO og fritidshjem”?

Bliv klogere på Dansk Skoleidræts indsats i de danske SFO’er.

Se mere

Inspiration til pædagoger i SFO

Hvordan skaber vi leg, bevægelsesglæde og fællesskaber i SFO’en

Deltagelsesmuligheder

Faciliteter, rum og rammer

Struktur og organisering

Overgange

Bevægelsesaktiviteter

Gode fortællinger

Åbn flere indgange til fællesskabet

Alternative roller

Variér kendte spil

Afprøv i nye grupper

Stå på sidelinjen og hjælp børn ind i fællesskabet

Deltagelsesmuligheder

Brug rammerne aktivt

Leg omvendt gemme, hvis I har mange små rum

Brug gangarealer til stafetter eller balancebaner

Leg stille lege

Udnyt jeres lokalområde

Faciliteter, rum og rammer

Skab struktur, der inviterer til deltagelse

Lav en forældrefri zone

Gør aktiviteterne synlige på en strukturtavle

Send kun hjem kl. 15.00

Send hjem med bongotromme

Struktur og organisering

Overgange er et godt sted at starte

Slut morgen-SFO med en fælles leg

Skab overblik over SFO-dagen

Start SFO-dagen med en fælles leg – gerne i rundkreds

Hent børnene i klasserne, så de får en fælles transit til SFO

Overgange

Hvad skal vi lege?

Leg stille lege, hvis pladsen er trang

Leg alternativer til kendte lege, fx mudderstik i stedet for stikbold

Lav aktiviteter der kan køre over længere tid, fx cirkus

Juster kendte lege til børnenes universer

Bevægelsesaktiviteter

Inspiration til bevægelse i SFO’en

Læs mere her

Gode fifs og anbefalinger til en SFO, man ikke vil hjem fra?

Gode fortællinger fra SFO-praksis

Inspiration til leg, bevægelsesglæde og fællesskaber

Hvad er “Børn i bevægelse i SFO og fritidshjem”?

Tilmeld nyhedsbrev