Debat: Skal 45 minutters bevægelse droppes?

Der er lagt op til en spændende debat fredag den 15. juni på Folkemødet. Dansk Skoleidræt har under overskriften "Idræt og bevægelse i skolen - tid til at hæve barren" indbudt eleverne, lærerne, skolelederne og folketingspolitikerne til at debattere ambitioner for bevægelse i skolen med hinanden og publikum. For at sætte fokus på, hvordan der skabes den bedste kvalitet i skolernes arbejde med bevægelse.

Den debat kickstartes i det nye nummer af Idræt i Skolen, hvor Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, ikke giver meget for den kvantitative del af skolereformens krav om, at eleverne i gennemsnit skal have 45 minutters bevægelse hver dag.

- Hvis vi alene skal målopfylde 45 minutters bevægelse, så skal vi nok gøre det. Så løber vi rundt om flagstangen til vi er i mål, siger Claus Hjortdal til Idræt i Skolen.

Her fortæller han, at man er kommet rigtig langt med bevægelse i skolen, men at bevægelse er et komplekst område i reformen. Og så klandrer han undervisningsministeren for i 2014 at ville lave en folkeskolelov med en masse frihed, men samtidig med stramme regler ville sikre, at den blev implementeret.

- Så laver man et måltal, der hedder 45 minutters bevægelse hver dag. Det er et rigidt måltal, som forpester hele vores indsats. For vi begynder at have sådan nogle små Stasi-enheder, som jeg plejer at kalde eleverne, der går hjem og fortæller forældrene, at de ikke har fået nok bevægelse. Men hvad er nok - eleverne har ikke overblikket over hele skoleåret, siger han.

Læs artiklen "Skolelederforeningen: Drop 45 minutters bevægelse". 

Bevægelse skal have en vis varighed
I Idræt i Skolens leder svarer Dansk Skoleidræts formand Finn Kristensen på udmeldingen fra Claus Hjortdal:

- Dansk Skoleidræt kommer ikke til at bakke op om, at minutkravet skal droppes. Tværtimod viser al forskning, at der skal et minimum af aktivitet til, før de gode effekter viser sig. En hurtig ”lufter” eller brain break kan være fint til at klare hjernen med, hvis eleverne har siddet stille og koncentreret sig gennem længere tid, men hvis bevægelsen fx skal understøtte læring, ved vi, at den skal have en vis varighed – og at den skal placeres på de rette tidspunkter før og efter læringsseancen, siger Finn Kristensen og fortsætter:

- Lad os nu ikke tale bevægelse ned, men op. For elevernes skyld er der brug for, at idræt, leg og bevægelse også fremover har en fremtrædende plads på skoleskemaet. Og det er de 45 minutter så afgjort med til at sikre. Kravet skal ikke pakkes væk med fare for, at bevægelsen ender i glemmebogen. I virkeligheden skulle skolerne måske snarere begynde at stile efter 60 minutters bevægelse, der som bekendt er Sundhedsstyrelsens anbefaling for fysisk aktivitet for børn og unge mellem 5 og 17 år.

Læs Finn Kristensens leder "Kvantitet og kvalitet er ikke hinandens modsætninger".

Dansk Skoleidræts debat på Folkemødet "Idræt og bevægelse i skolen - tid til at hæve barren" sendes live på Dansk Skoleidræts Facebookside.