Guide til skoleledelse

Skoleledelse:
KNYT BEVÆGELSE TIL DIN SKOLES FORMÅL OG KERNEOPGAVER

Inddrag personalet (og evt. skolebestyrelsen hvis muligt) i en proces, hvor I drøfter:

• Hvad er jeres skoles vigtigste formål og kerneopgaver?
• Hvad er bevægelse?

• Hvordan kan bevægelse understøtte de identificerede formål og kerneopgaver? Herunder hvilke typer bevægelsesaktiviteter, som understøtter bestemte formål?

Skoleledelse:
KNYT BEVÆGELSE TIL DIN SKOLES FORMÅL OG KERNEOPGAVER

Hvis skolen har en bestemt profil, kan I koble bevægelse på områder, I har identificeret, hvor det giver mening.

Overvej, hvordan I kan tydeliggøre, at I er en attraktiv skole, som tilbyder motiverende undervisning gennem bl.a. bevægelse.

Skoleledelse:
KNYT BEVÆGELSE TIL DIN SKOLES FORMÅL OG KERNEOPGAVER

Vær tydelig på skolens vision og kommuniker, hvordan bevægelse kan bidrage med at løfte dele af vision.

Del visionen op i mindre strategiske områder og vælg nogle for områder for hvert skoleår. I skal ikke i mål første år!

Gør visionen operationel gennem handlinger.

Skoleledelse:
KNYT BEVÆGELSE TIL DIN SKOLES FORMÅL OG KERNEOPGAVERE

Commit jer i ledelsen på bevægelse. Det er afgørende for resten af skolen, at alle i ledelsen forpligter sig til at bakke op omkring bevægelse i skolen.

Kommuniker sammenhængen mellem skolens strategi/vision og bevægelse. Vær tydelig i kommunikationen med det pædagogiske personale, elever og forældre om, hvorfor I vil arbejde med bevægelse her på skolen.

Vis mod til at arbejde med bevægelse i skolens dagligdag og anvend bevægelsesaktiviteter i forbindelse med pædagogiske møder. Lav en kort ice-breaker for at starte mødet op eller undervejs i mødet. Brug bevægelse sammen med det pædagogiske personale. Det, der virker for eleverne, virker også for voksne.

Skoleledelse:
KNYT BEVÆGELSE TIL DIN SKOLES FORMÅL OG KERNEOPGAVERE

Udarbejd i samarbejde med skolebestyrelsen en bevægelsespolitik, hvor I beskriver, hvorfor skolen har en skoledag med bevægelse, og hvordan den kommer til udtryk i hverdagen.

Anvend fundene fra processen med personalet om fælles forståelse i udarbejdelsen

Skoleledelse:
SKAB EJERSKAB HOS ALLE PÅ SKOLEN

Synliggør sammenhængen mellem bevægelse på skolen og skolens formål.

Gør det tydeligt at skolens ledelse ikke forventer, at alle kan og gør det samme, men at alle inddrager bevægelse med afsæt i deres kompetencer og erfaringer.

Skab forpligtelse på aktive handlinger, der harmonerer med ens kompetencer.

Skoleledelse:
SKAB EJERSKAB HOS ALLE PÅ SKOLEN

Lav en proces med skolens afdelinger, hvor I drøfter:

• Hvordan forstår I bevægelse som begreb/aktivitet?
• Hvilken værdi har bevægelsesaktiviteter for elevernes trivsel?
• Hvilken værdi har bevægelse for det faglige udbytte i fagene?
• Hvilken værdi har bevægelse for klassens fællesskab?
• Hvilken værdi har bevægelse for relation til eleverne?
• Hvilke kompetencer de har til at løfte opgaven?

Procesplan – til at skabe afklaring omkring bevægelse

Skoleledelse:
SKAB EJERSKAB HOS ALLE PÅ SKOLEN

Skolen består ofte af mange forskellige små og store enheder. Det kan være svært at skabe en fælles samlet kultur i forhold til bevægelse i skoledagen, da de forskellige enheder har forskellige behov, strukturer i hverdagen og faglige muligheder. Samtidig er det vigtigt at sikre, at mikrokulturerne arbejder i den samme retning ift. skolens vision for bevægelse.

Giv derfor plads til, at de små enheder definerer, hvordan bevægelse skaber værdi hos dem. I kan med fordel lave en værdi-ressource øvelse (se arbejdsark), hvor årgangsteamet sammen definerer, hvilke bevægelsesaktiviteter der skaber størst værdi i forhold til de ressourcer, de forudsætter.

Lav aftaler med enheder, som forpligter dem på, hvordan de arbejder med det.

Følg op på aftalerne.

Arbejdsark – Værdi-ressource øvelse

Samtaleredskab mellem ledelse og personale

Skoleledelse:
SKAB EJERSKAB HOS ALLE PÅ SKOLENG

Drøft med afdelingerne, hvornår det passer bedst at påbegynde handlinger og tiltag.

Tiltag kan startes op samtidig eller forskudt.

Nye tiltag kan (måske) med fordel startes op i forbindelse med nyt skoleår, hvor der alligevel sker mange omstruktureringer.

Skoleledelse:
GØR DET MENINGSFULDT FOR DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS

Drøft, hvordan andre tiltag, indsatser udfordringer eller behov på skolen kan understøttes med bevægelse.

Konkretiser, hvordan bevægelse understøtter det skolen gør i forvejen og den retning I vil gå som skole.

Skab sammen med det pædagogiske personale overblik over eksisterende indsatser og aktiviteter på skolen, og drøft sammen med dem, hvilke indsatser der vil have størst gavn af bevægelse.

ACTivate – En læringsmodel til at arbejde med bevægelse i undervisningen

Skoleledelse:
GØR DET MENINGSFULDT FOR DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS

Vær realistisk i forhold til personalets kompetencer og erfaringer med bevægelse.

Vær opmærksom på skolens historik med bevægelse.

Skoleledelse:
GØR DET MENINGSFULDT FOR DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS

Hav blik for, hvordan bevægelse kan skabe bedre forudsætninger for at lære og trives i skolen. 

Skoleledelse:
GØR DET MENINGSFULDT FOR DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS

Afklar med personalet, hvornår i løbet af skoleåret det vil passe bedst for dem at påbegynde udviklingstiltag.

• Hvilke tidspunkter på året er bedst for det pædagogiske personale?
• Hvilke tidspunkter på året er det muligt at opnå størst udbytte i forhold til eleverne.

Skoleledelse:
SKAB EN KULTUR FOR UDVIKLING

Tag små skridt og bryd indsatsens mål ned i mindre dele, så det ikke bliver for overvældende.

Opgaverne skal hver for sig virke overkommelige og skabe synlig værdi.

Skoleledelse:
SKAB EN KULTUR FOR UDVIKLING

Udpeg et ”fyrtårn” som det langsigtede pejlemærke.

Lav en klar vision for, hvor I vil hen som skole inden for en afgrænset tidshorisont.

Gør handlingerne overskuelige over en kortere tidshorisont, hvor det pædagogiske personale samtidig kan mærke, at de rykker på eleverne.

Skoleledelse:
SKAB EN KULTUR FOR UDVIKLING

Giv mulighed for sparring i forbindelse med udviklingen.

Afsæt ressourcer til, at der skal udvikles og følges op på udvikling.

Identificér, hvem der er mulighed for videndeling med og hvordan. Det kan være engagerede kollegaer eller i formelle strukturer som klasseteams, fagteams, årgangsteams eller bevægelsesvejledere.

Skoleledelse:
SKAB STRUKTURER SOM STØTTER ARBEJDET MED BEVÆGELSE

Skab en ramme for at det pædagogiske personale kan dele deres erfaringer med hinanden.

Sæt klare rammer for, hvordan der deles erfaringer i teams, på tværs af teams, på tværs af afdelinger og inden for fagligheder som fx dansk, matematik historie osv.

Skoleledelse:
SKAB STRUKTURER SOM STØTTER ARBEJDET MED BEVÆGELSE

Find eksempler gode fortællinger i teams og afdelinger, og del dem på skolen.

Eksempler kan tage afsæt i elevernes udbytte, såsom faglig læring, bedre trivsel og styrkelse af fællesskabet samt færre konflikter. Eksempler kan også have fokus på lærernes udvikling og den betydning, det har haft for deres motivation til at integrere bevægelse i hverdagen.

Skoleledelse:
SKAB STRUKTURER SOM STØTTER ARBEJDET MED BEVÆGELSE

Prioriter at det pædagogiske personale kan have brug for ressourcer for at tilegne sig nye kompetencer.

Afdæk hvilke kompetencer, der kan udvikles gennem faglig sparring med andre kolleger, og hvilke der kompetencer, som ikke findes på skolen.

Prioriter hvilke kompetencer på skolen, der er størst behov for at sikre. Er det vigtigst at sikre, at nogle få har mange kompetencer, eller er det mere relevant for jer at klæde dem, der er mest usikre, på til at arbejde med bevægelse?

Skoleledelse:
SKAB STRUKTURER SOM STØTTER ARBEJDET MED BEVÆGELSE

Afdæk sammen med PLC, hvordan bevægelse understøtter deres kerneopgaver i hverdagen. Herunder:

• Hvordan bevægelse taler ind i fag-faglig udvikling og støtter op omkring læse-, skrive- og regnefærdigheder mm.
• Hvordan eksisterende metoder allerede rummer bevægelser eller elementer af dette.
• Hvordan bevægelse bruges til at styrke trivsel på skolen.

Skoleledelse:
SKAB STRUKTURER SOM STØTTER ARBEJDET MED BEVÆGELSE

Lav en plan sammen med de involverede om:

• Hvad der følges op på
• Hvornår der følges op på tiltag
• Hvordan der følges op på tiltag

Evaluer og juster strukturer minimum én gang årligt.

Brug også uformelle samtaler over en kop kaffe i personalerummet, og spørg løbende ind til arbejdet med de igangsatte bevægelsestiltag.

Skoleledelse:
INVOLVER KOMMUNEN

Få vejledning fra kommunen om, hvordan I kan dokumentere udviklingen af bevægelse på skolen.

Brug for eksempel SMTTE modellen for at dokumentere synlighed af skolens bevægelsesindsatser.

Skoleledelse:
INVOLVER KOMMUNEN

Drøft med den kommunale forvaltning, om der er mulighed for at understøtte kompetenceudvikling på skolen gennem kommunale midler, der er afsat til forskellige indsatser.

Skoleledelse:
INVOLVER KOMMUNEN

Skitser i skoleudviklingssamtalen, hvordan I på skolen vil integrere bevægelse i udviklings- og handleplaner.

Brug skoleudviklingssamtale til at drøfte, hvordan bevægelse kan understøtte den kommunale strategi og styrke skoleområdet.

Skoleledelse:
INVOLVER KOMMUNEN

Få hjælp fra kommunen til at profilere skolen med afsæt i den vision, I har for skolen.

Skitser, hvordan bevægelse kan indgå som fortælling for skolen og for kommunen.

Afdæk, om der findes kompetencer i kommunen, der kan hjælpe med at kommunikere de gode fortællinger.