Børn med særlige behov

Alle børn med i idrætsfaget

Projektet "Alle børn med i idrætsfaget" tilbyder idrætslærere en række praksisnære materialer og værktøjer, der understøtter deltagelse og trivsel for alle børn - også de med særlige behov. Materialerne er målrettet lærere på alle klassetrin og er udviklet med udgangspunkt i lærernes hverdag og virkelighed. 

I 2015 blev idræt et prøvefag og sidenhen er kravene til optagelse på ungdomsuddannelser blevet skærpet. Det vil i yderste konsekvens for nogle børn betyde, at de ikke kan komme ind på en ungdomsuddannelse, fordi de ikke har bestået prøven i idræt. Derfor er det vigtigere nu end nogensinde før at arbejde mod at inkludere alle børn i idrætsfaget. Ikke alene for at styrke trivslen, fællesskabet og succesoplevelserne, men også for at børn med særlige behov kan have samme muligheder for at få adgang til ungdomsuddannelser som alle andre børn.

Find inspiration og materialer til at få alle børn med i idrætsfaget

Alle børn med i idrætsfaget tilbyder idrætslærere en række materialer og værktøjer, der understøtter deltagelse og trivsel for alle børn. Projektet er støttet af Undervisningsministeriet. Partnere i projektet er Dansk Skoleidræt, Parasport Danmark, Videnscenter om Handicap, Rævebakkeskolen og Byskovskolen.

Læs også blogindlægget fra folkeskolen.dk "Alle børn med i idrætsfaget".