Forside/Projekter

projekter

Se vores spændende projekter, der giver bevægelse hele skoledagen

8

igangværende projekter

4

lande

29

publikationer udgivet

100%

begejstring og engagement

projekter i dansk skoleidræt

Hvad er et projekt?

Et projekt i Dansk Skoleidræt er vores mulighed for at udvikle nye tiltag i tæt samarbejde med skolerne. Her kan vi afprøve, justere og videreudvikle materialer, tiltag, aktiviteter osv., så det efterfølgende kan forankres på skolen.

Vi søger løbende midler til forskellige projekter, så vi kan bidrage til at opfylde de behov skolerne har ifm. at skabe bevægelse i skolen. Samtidig er projekterne vores mulighed for både at tænke nyt og anderledes, for at få mere bevægelse ind i elevernes skoledag.

Er du blevet interesseret i at høre mere, deltage eller finansiere vores projekter, er du velkommen til at kontakte os.

Værd at vide om projekter og samarbejder med Dansk Skoleidræt

Hvordan opstår projekter hos Dansk Skoleidræt – hvem initierer dem og hvordan vælges de?

Projekter opstår, når vi ser et behov for det eller når vi får en god idé, der skal gøre praksis ude på skolerne endnu bedre med mere bevægelse. Projekter er ofte støttet af fonde eller offentlige puljer. Det er Dansk Skoleidræt, der initierer dem, men ofte fonde eller puljer, der vælger, om projektet skal støttes.

Hvordan kan skoler deltage i projekterne?

Vi modtager gerne henvendelse løbende fra interesserede skoler. Ellers spørger vi ud i landskabet, om der er nogle, der gerne vil være med i et projekt. Det er altid Medlem+ skoler, der spørges først.

Hvordan får man finansiering til at starte et projekt?

Finansieringen er oftest fra fonde eller offentlige puljer. Dansk Skoleidræt udformer en projektbeskrivelse og sender en ansøgning. Der er bl.a. midler til projektledelse, materialer, kommunikation og opstart på skolerne.

Hvordan kan lærere/pædagoger bruge materialer fra projekterne?

Når skolen er med i projektet, får de udleveret materialer og tilbudt kursus i materialet. Ellers kan materialer købes i vores webshop og på vores kurser. Langt de fleste materialer er lige til at gå til og kan bruges med det samme. Andre materialer udleveres i forbindelse med et kursus fra Dansk Skoleidræt.

Hvem samarbejder Dansk Skoleidræt med?

Vi samarbejder med forskellige fonde, styrelser og ministerier. Vi samarbejder med kommuner og skoler. Lærere, pædagoger, ledere og elever. Derudover samarbejder vi med andre organisationer, der også arbejder med skole, trivsel, idræt og bevægelse.

Hvordan involveres eleverne i udviklingen af projekter?

Det er vigtigt for os, at projekterne henvender sig til dem, det hele handler om – eleverne! Derfor spørger vi eleverne, samarbejde med Danske Skoleelever, inddrager lærere og pædagoger.

Hvad kræver det fra skolen at være med – ressourcer/tid/personalepersoner mv.?

I mange projekter er der indregnet frikøb til udvalgte lærere og pædagoger, der varetager en tovholderrolle. Det vil være forskelligt fra projekt til projekt, hvor meget tid, der investeres i det. Alle vores projekter skal understøtte skolens arbejde, og derfor vil det også være tid og ressourcer, som skolen i forvejen bruger og har afsat.

Hvor bredt geografisk dækker projekterne? Er de nationale, regionale, internationale?

Vi forsøger at dække hele landet, så det er alle de danske skoler, der kan være med i vores projekter. Vi har både nationale projekter, men også regionale projekter i en bestemt del af Danmark. Derudover har vi internationale projekter, hvor vi samarbejder med organisationer og skoler uden for landets grænser.

Hvad er tidsrammen for et projekt?

Et projekts varighed kan variere. Nogle projekter er 1-årige, de fleste projekter er 3-årige og nogle er endnu længere. Ofte er en skole med i et projekt i mindst et skoleår, hvor der er et intensivt samarbejde. Derefter er der fokus på forankring, så projektet bliver til hverdag på den enkelte skole.

Hvordan måler I effekten af jeres projekter (fx i trivsel, bevægelse, læring)?

Der er altid evaluering på hvert projekt. Der evalueres i forhold til projektets formål. Vi spørger elever, lærere og pædagoger til deres udbytte af projektet. Nogle gange bliver evalueringen lavet af vores egne videnskonsulenter og andre gange er det en ekstern evalueringspartner, der varetager evalueringen.

  • Fejl:
Betinget gruppe

Kontakt

Udfyld oplysningerne herunder, så tager vi kontakt til dig hurtigst muligt.

Tak for din tilmelding!

Søgning