Udtryk og køn Indskoling

 

Udtryk og Køn

 

 

Klassetrin:

Indskoling  

Tidsramme:

8 uger

Overskrift:

Sangen som mesterlære

 

Tema:  

Køn  

Kompetenceområde:

Alsidig idrætsudøvelse

 

 

Krop, træning og trivsel

Kompetencemål efter 2. kl.: Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg

Eleven kan beskrive reaktioner på fysisk aktivitet

Fælles mål 

Læringsmål

Eleven kan skabe enkle kropslige udtryk med bevægelse

Eleven har viden om brug af tid og kraft i bevægelsesudtryk

 

Eleven kan samtale om følelser, der kan opstå ved fysisk aktivitet

Eleven har viden om fysisk aktivitets indvirkning på følelser

Jeg kan vise forskellige udtryk med kroppen og sætte ord på, hvad bevægelserne gør ved mig og andre

Tegn på læring:

1.    Jeg kan vise få udtryk med min krop 

2.    Jeg kan vise flere udtryk med min krop og fortælle, hvad jeg føler, når jeg laver dem

3.    Jeg kan vise mange forskellige udtryk med min krop og fortælle, hvad udtrykkene gør ved mig og mine kammerater ved at aflæse deres kropsudtryk

Forløbsbeskrivelse:

Forløbet tager afsæt i en mesterlæretilgang. Vi vælger i dette forløb at have fokus på tilgangen mesterlære. Men det er ikke en klassisk mesterlæreforløb, hvor læreren står foran eleverne og lærer dem det hele. Faktisk er det sangen, som fungerer som mesterlære – da eleverne i samarbejde med læreren skal lære at lytte til tekstens indhold. Tekstens indhold er basis for de kropslige udtryk, som eleverne skal prøve at anvende. Formålet med dette forløb er, at eleverne bliver øvet i at lære at

forstå egne og andres kropslige udtryk. Kønstematikken bruges både i forhold til opdeling af eleverne, bevægelsesudtrykkene samt ind i de udvalgte timeoutspørgsmål.  

 

Idrætsteori og idrætsmodeller: Dansehjulet https://vicekosmos.dk/fileadmin/user_upload/KOSMOS/Gamle_filer/fileadmin/user_upload/pjecer1/D ansehjul.pdf Dans og Udtryk  https://vicekosmos.dk/fileadmin/user_upload/KOSMOS/Gamle_filer/fileadmin/user_upload/pjecer1/D ans_og_udtryk.pdf

 

Evaluering:

Evalueringen sker gennem løbende timeoutspørgsmål.  

På baggrund af undervisningsaktiviteterne har læreren mulighed for at se, hvor langt eleverne har nået i forhold til målet. Eleverne får både vist det med kroppen under forløbet, som en fælles fremvisning og sidst men ikke mindst, får de også sat ord på i form af timeoutspørgsmålene. Der er ikke på et eneste tidspunkt i forløbet sat krav til, HVORDAN det æstetiske udtryk skulle være, da fokus har været på, at eleverne skulle vise udtryk og bevægelser og sætte ord på disse. Dette er vigtigt at understrege i forhold til, hvad det er, der vurderes på.

 

 

           

 

Uge/lektionsplan

Forløbet strækker sig over 8 uger

Tid: 2 gange 45 min.             

Materialer: musikanlæg, playliste, didaktiske plakater, flipover, tusch   

 

Uge 1

Intro til forløbet 

Forløbet starter med at vise eleverne de to modeller ”Dans og udtryk” og ”Dansehjulet”, hvor vi fortæller dem, hvordan vi kan arbejde med udtryk og bevægelser i forløbet. Eleverne skal ikke nødvendigvis forstå modellerne, men være bevidste om, at der sker en ændring eller der kommer en viden hver gang de er fremme.

 

Hvad skal vi lære?

Jeg kan vise forskellige udtryk med kroppen og sætte ord på, hvad bevægelserne gør ved mig og andre

 

Fagord

Udtryk, bevægelsesmønstre, tung/langsom, let/hurtig bevægelse og udtryk, opmærksomhed, 

 

Undervisningsaktiviteter

Som det første laves der er brainstorm på, hvilke bevægelser man kan have i skolen og hvilke følelser man kan have i skolen. Eleverne kommer med deres bud, som skrives på en planche til at hænge op i hallen.

Ud fra alle deres gode bud, går vi i gang med næste aktivitet, som er noget de kender: Stopdans, som er en del af opvarmningen.

Bevægelser/udtryk

Følelser

Lege

Sjippe

Hoppe

Spille bold

Holde frikvarter

At kede sig

Være glad

Være ked af det

Være sur

Være vild

Have time

Være til morgensamling Etc.

Være trist

Være træt

Være trist

 

Opvarmningen 

Stopdans med fokus på at eleverne med deres kroppe og ansigter viser forskellige udtryk under overskriften ”ting man gør og kan i skolen” og med afsæt i ovenstående dimensioner, som de meget gerne selv skulle have budt ind med. Hver gang musikken stopper siger læreren en bevægelse eller følelse, som eleverne skal vise ud fra planchen. Man kunne også lade eleverne vælge og sige det, for at de kan inddrages i øvelsen.

 

Timeoutspørgsmål 

  • Hvornår er det let at vise udtryk med kroppen?
  • Hvornår er det svært at vise et udtryk med kroppen?
  • Er der forskel på drenge og pige udtryk?
  • Er der forskel på at vise en ting som at hoppe og en følelse som at være glad/trist?
  • Hvordan kan du se på en kammerat, om han/hun synes, det er sjovt?
  • Hvornår synes du, det fungerer bedst at vise noget med din krop?

 

Lyt hvad de synger – Mesterlærerforløbets start

Først lyttes sangen igennem med eleverne – elevernes opgaver bliver at lytte til teksten. 

Når sangen er slut skal de kort sige, hvilke bevægelser og følelser de lyttede sig frem til.

 

MGP-vindersang 2017 ”Frikvarter” er inddelt således i forhold til følelser, bevægelser og takter:

 

Vers 1

8* 4 takter og 2 * 4 takter er verset på:

Gå i skole (gå frem)              

 

8 takter

Undrer sig                             

 

8 takter

Sætte sig og pege                

 

8 takter

Plads til leg (hoppe rundt om sig selv) 

 

8 takter

Høre hvad jeg godt kan lide 

 

8 takter

 

Omkvæd og mellemspil:

4* 4 takter og 4 takter mellemspil

Gi mig mere frikvarter (armkrog med makker)

8 takter

Gaber og taber (tunge/langsomme)            

8 takter

Gi mig mere frikvarter (armkrog med makker)

8 takter

Bag en rude og ude                                    

 

8 takter

sjippe/bold                                                  

8 takter                                                       

 

Mesterlæreprincippet med læreren som underviser og praktikker

Inden eleverne skal i gang med at lære vers 1 og omkvædet, inddeles de i to rækker efter højde, hvor pigerne står på den ene side af midten og drengene på den anden side.

Herefter gennemgås bevægelserne og udtrykkene slavisk, hvor læreren lærer eleverne bevægelses og udtrykssekvenserne, som alle kan være en del af. Der er ikke de store krav til, hvordan det ser ud, men mere om alle er med.

Det er vigtigt, at det går langsomt, så alle elever bliver trygge i udtrykkene og bevægelserne. Hver gang vi laver en ny bevægelses italesættes det, om bevægelsen er tung/langsom eller let/hurtig, så eleverne bliver bevidste om dynamikken. 

Afhængig af læreren og klassens niveau kan eleverne selv være med til at bestemme udtrykkene fx hvordan ser man ud, når man undrer sig, eller tænker osv. Men for nogle elever, er det en fordel, at det er læreren, der starter med at bestemme, for at de kan føle sig trygge i det.

Timeoutspørgsmål 

  • Hvornår er det let at vise udtryk med kroppen?
  • Hvornår er det svært at vise et udtryk med kroppen?
  • Er der forskel på drenge og pige udtryk?
  • Er der forskel på at vise en ting som at hoppe og en følelse som at være glad/trist?
  • Hvordan kan du se på en kammerat, om han/hun synes, det er sjovt?
  • Hvornår synes du, det fungerer bedst at vise noget med din krop?

 

Forberedelse til næste gang – lektier til krop og hoved

Du skal gå hjem og se på youtube og se musikvideoer fra MGP og se, om de bevæger og udtrykker sig som det, de synger. Tal evt. med dine forældre eller søskende omkring det og lad dem se, om de er enige med dig. Måske du også får nogen nye idéer til næste idrætstime.

 

 

Uge 2

Opsamling på sidste gang

Vi starter med at samle op på, hvad det var, de skulle lære i forløbet og hvilke aktiviteter, de prøvede sidst. Vi tager en hurtig opsamling på, hvad det var opvarmningen bestod af + hvordan det påbegyndte gruppearbejde er kommet i gang. Vi tager også en snak om fagordenes betydning og er der kommet nye?

 

Hvad skal vi lære?  

Jeg kan vise forskellige udtryk med kroppen og sætte ord på, hvad bevægelserne gør ved mig og andre

 

Fagord

Udtryk, bevægelsesmønstre, tung/langsom, let/hurtig bevægelse og udtryk, opmærksomhed, 

 

Undervisningsaktiviteter

Opvarmning

Vi starter med at høre sangen ”Frikvarter” igen, hvor eleverne skal sætte ord på, hvilke bevægelser og følelser de hører i sangen – ordene skrives på en planche, der hænges op i hallen. Herefter skal de danse Stoddansen, men denne gang er det med de nye ord ved hvert stop, som de skal vise. Når læreren siger ordet, skal han/hun også sætte begreber på, som hurtig/let og langsom/tung fra Dansehjulet, så eleverne bliver bevidste om dynamikken i bevægelserne.

 

Gruppearbejde – Sangen som mesterlære 

Eleverne inddeles i grupper af 5-6 pers. kønsadskilt, som nu skal lytte til vers 2, hvorefter de skal i gang med at lave deres egen bevægelse og udtrykskoreografi. Det er vigtigt, at lærerne har lavet grupperne på forhånd, da han/hun ved, hvordan de bedst kan arbejde sammen.

Kraven til opgaven er følgende:

  • de skal vise, hvad der synges i vers 2 både følelser og bevægelser
  • de skal have bevægelser med, der er lette/hurtige
  • de skal have bevægelser med der er tunge/langsomme
  • alle skal kunne deltage og vise øvelserne
  • de skal blive enige

 

Timeoutspørgsmål 

  • Hvornår er det svært at vise et udtryk med kroppen?
  • Hvornår er det let at vise udtryk med kroppen?
  • Er der forskel på drenge og pige udtryk?
  • Er der forskel på at vise en ting som at hoppe og en følelse som at være glad/trist?
  • Hvordan kan du se på en kammerat, om han/hun synes, det er sjovt?
  • Hvornår synes du, det fungerer bedst at vise noget med din krop?

 

Forberedelse til næste gang – lektier til krop og hoved

Du kan derhjemme finde en ny MGP dans og evt. efterligne de bevægelser og udtryk, som de laver på musikvideoen eller selv finde på nogen nye.

 

Uge 3

Opsamling på sidste gang

Grupperne sætter sig sammen og repeterer bevægelserne og udtrykkene fra sidste gang. De forholder sig til, om de nu har nået at få alle kravene ind, eller hvordan de vil gøre det.

Kraven til opgaven er følgende:

  • de skal vise, hvad der synges i vers 2 både følelser og bevægelser
  • de skal have bevægelser med, der er lette/hurtige
  • de skal have bevægelser med der er tunge/langsomme
  • alle skal kunne deltage og vise øvelserne
  • de skal blive enige

 

Hvad skal vi lære: 

Jeg kan vise forskellige udtryk med kroppen og sætte ord på, hvad bevægelserne gør ved mig og andre

 

Fagord

Udtryk, bevægelsesmønstre, tung/langsom, let/hurtig bevægelse og udtryk, opmærksomhed

 

Undervisningsaktiviteter

Opvarmning – Stopdans

Denne gang er opvarmningen tænkt ind i forhold til at lade eleverne inspirere hinanden i at lave forskellige bevægelser og udtryk, som de kan bruge videre i gruppearbejdet.

  1. Ved stop skal eleverne finde sig sammen to og to. De skal vise hver deres udtryk, som de har øvet fra vers 2. Det betyder, at eleverne vil vise forskellige udtryk og bevægelser, selvom det er det samme vers, de arbejder med. Dette gøres et tilpas antal gange, hvor de skifter makker hver gang – de må IKKE stå med den samme makker, eller en makker fra egen gruppe.
  2. Ved næste stop skal de ”fotografere” deres makkers bevægelse eller udtryk og vise det ved næste stop foran en ny makker. Dette gøres et tilpas antal gange, for at eleverne får inspiration af hinanden til at fortsætte på opgaven. I denne øvelse gør det ikke noget, at de ender med en makker fra egen gruppe, da de har fået nye idéer fra en anden makker. Dog må de ikke fra start være sammen med deres egen makker.

 

Gruppearbejde – Sangen som mesterlære

Eleverne fortsætter med at øve vers 2, hvor de stadig tænker på, at bevægelserne skal være hurtige/lette, langsomme/tunge og at de viser, hvad de synger. Men denne gang må de gerne ”tyvstjæle” fra de andre ud fra opvarmningen – måske opdager de, at der er noget, der fungerer bedre?

Eller måske de bare skal holde fast i det, som det har gang i?

 

Timeoutspørgsmål 

  • Hvornår er det svært at vise et udtryk med kroppen?
  • Hvornår er det let at vise udtryk med kroppen?
  • Er der forskel på drenge og pige udtryk?
  • Er der forskel på at vise en ting som at hoppe og en følelse som at være glad/trist?
  • Hvordan kan du se på en kammerat, om han/hun synes, det er sjovt?
  • Hvornår synes du, det fungerer bedst at vise noget med din krop?

 

Forberedelse til næste gang – lektier til krop og hoved

 

Uge 4

Opsamling på sidste gang

Vi tager en snak om, hvad der fungerede godt fra sidste og gang og hvad der var udforende fx at vise det for en anden gruppe.

 

Hvad skal vi lære: 

Jeg kan vise forskellige udtryk med kroppen og sætte ord på, hvad bevægelserne gør ved mig og andre

 

Fagord

Udtryk, bevægelsesmønstre, tung/langsom, let/hurtig bevægelse og udtryk, opmærksomhed, feedback, koreografi

 

Undervisningsaktiviteter

Gruppearbejde – Sangen som mesterlære

Grupperne får lige lov til at øve kort på det, som de er blevet enige om, men forberedes også på, at de efterfølgende sættes sammen med en feedback gruppe, hvor de begge skal vise det, de har øvet og give feedback til hinanden

 

Gruppesparring:

Grupperne sættes sammen med en anden gruppe af det modsatte køn og de viser, hvad de har øvet for hinanden.

Feedback gruppen skal kigge efter, om gruppen har formået at:

  • gøre det de synger
  • have tunge/langsomme bevægelser med
  • have hurtige og lette bevægelser med

Der byttes rundt, så begge grupper båder viser og giver feedback på ovenstående. Det er vigtigt, at feedbackgruppen kun forholder sig til ovenstående ting, så det bliver målrettet i forhold til opgavens krav.

 

Gruppearbejde – med feedback fra feedbackgruppen

Eleverne går tilbage til grupperne og snakker om det, de har fået af vide fra deres feedbackgruppe. De retter til, hvis de mener, det er nødvendigt, ellers arbejder de videre resten af timen med at finjustere deres koreografi.

 

Timeoutspørgsmål

  • Hvornår er det svært at vise et udtryk med kroppen?
  • Hvornår er det let at vise udtryk med kroppen?
  • Er der forskel på drenge og pige udtryk?
  • Er der forskel på at vise en ting som at hoppe og en følelse som at være glad/trist?
  • Hvordan kan du se på en kammerat, om han/hun synes, det er sjovt?
  • Hvornår synes du, det fungerer bedst at vise noget med din krop?

 

Forberedelse til næste gang – lektier til krop og hoved

Du øver jeres lille koreografi derhjemme, så du sammen med din gruppe er klar til at vise den næste gang

 

Uge 5

Opsamling på sidste gang

Eleverne sætter ord på, hvad det betød for dem at få feedback og om de kunne bruge det til noget. Herefter tager vi udgangspunkt i følgende timeoutspørgsmål på baggrund af feedbackgrupperne, hvor pigerne og drengene var blandede.

  • Hvornår er det svært at vise et udtryk med kroppen?
  • Hvornår er det let at vise udtryk med kroppen?
  • Er der forskel på drenge og pige udtryk?

 

Hvad skal vi lære: 

Jeg kan vise forskellige udtryk med kroppen og sætte ord på, hvad bevægelserne gør ved mig og andre

 

Fagord

Udtryk, bevægelsesmønstre, tung/langsom, let/hurtig bevægelse og udtryk, opmærksomhed, feedback, koreografi

 

Undervisningsaktiviteter

Fremvisning

Grupperne får lige en øvegang til at øve deres koreografi igennem, herefter skal eleverne i deres grupper vise deres koreografi for hinanden, men alle danser med på omkvædet. Det betyder, at alle står op, og dem der ”er på” er inde på ”SHOWMÅTTEN” 

 

Timeoutspørgsmål

  • Hvornår er det svært at vise et udtryk med kroppen?
  • Er der forskel på drenge og pige udtryk?
  • Er der forskel på at vise en ting som at hoppe og en følelse som at være glad/trist?
  • Hvordan kan du se på en kammerat, om han/hun synes, det er sjovt?
  • Hvornår synes du, det fungerer bedst at vise noget med din krop?

 

Forberedelse til næste gang – lektier til krop og hoved

 

Uge 6-8

 

Hvad skal vi lære: 

Jeg kan vise forskellige udtryk med kroppen og sætte ord på, hvad bevægelserne gør ved mig og andre

 

Fagord

Udtryk, bevægelsesmønstre, tung/langsom, let/hurtig bevægelse og udtryk, opmærksomhed, feedback, koreografi

 

 

Undervisningsaktiviteter

Kønsblandende grupper

Eleverne skal nu igennem samme proces men med vers 3, hvilket betyder at både drengene og pigerne skal kunne være med. Det er nøjagtigt det samme som fra uge 2, de skal opfylde dvs. de samme krav.

Eleverne behøver nødvendigvis ikke at øve mere end en til to gange, da de nu kender arbejdsmetoden. 1. lyt til verset og forhold jer til følelser og bevægelser

  1. Kraven til opgaven er følgende:
    • de skal vise, hvad der synges i vers 2 både følelser og bevægelser
    • de skal have bevægelser med, der er lette/hurtige
    • de skal have bevægelser med der er tunge/langsomme
    • alle skal kunne deltage og vise øvelserne
    • de skal blive enige
  2. Vise den for en makkergruppe og give feedback
  3. Fremvise for alle

 

Det hele sættes sammen til en koreografi

Nu fremvise hele sangen på én gang og alle er i gang HELE tiden dvs.:

  • alle danser vers 1 sammen
  • alle danser omkvædet sammen
  • danser vers 2 med sin kønsadskilt gruppe
  • alle danser omkvædet sammen
  • danser vers 3 med sin kønsblandede gruppe
  • alle danser omkvædet sammen

 

Evaluering på forløbet

Eleverne fremviser deres koreografi til sangen

Forløbet afsluttes med, at der tages udgangspunkt i timeoutspørgsmålene:

  • Hvornår er det svært at vise et udtryk med kroppen?
  • Er der forskel på drenge og pige udtryk?
  • Er der forskel på at vise en ting som at hoppe og en følelse som at være glad/trist?
  • Hvordan kan du se på en kammerat, om han/hun synes, det er sjovt?
  • Hvornår synes du, det fungerer bedst at vise noget med din krop?

 

På baggrund af undervisningsaktiviteterne har læreren mulighed for at se, hvor langt eleverne har nået i forhold til målet. Eleverne har både vist det med kroppen under forløbet, som en fælles fremvisning og sidst men ikke mindst, har de sat ord på løbende i form af timeoutspørgsmålene og ikke mindst opfølgningen til sidst. Der er ikke på et eneste tidspunkt i forløbet sat krav til, HVORDAN det æstetiske udtryk skulle være, da fokus har været på, at eleverne skulle vise udtryk og bevægelser og sætte ord på disse. Dette er vigtigt at understrege i forhold til, hvad det er, der vurderes på.